Farvestoffet i farveblækket er fuldstændigt opløst i blækket på en enkelt molekylær måde, og dets farvestofpartikler er små og lette at opløse i vand eller andre kemiske opløsningsmidler. En sådan struktur gør det vanskeligt for farvestoffet at blokere dysen. Selvom det er tilstoppet, er det relativt enkelt at opmudre dysen. Imidlertid har farvestoffet i farveblæk et stort antal hydrofile partikler og er let at opløse. På denne måde, når først det trykte manuskript støder på vand, vil farvestoffet, der tidligere var fastgjort på mediet, blive opløst igen og spredt rundt med strømmen af vand, hvilket forårsager alvorlig glorie. Dette er hovedårsagen til farveblæks dårlige vandtætte ydeevne. Samtidig er farvestoffet i farveblækket direkte udsat for luften. Under påvirkning af lys og ozon kan farvestoffets kemiske kæde bryde, hvilket forårsager misfarvning af farvestoffet og andre fænomener, hvilket falmer det trykte manuskript og dermed påvirke dets konserveringsevne.
Strukturen af pigmentblæk er den samme, og farvestoffet er nogle små faste partikler. For at få disse faste farvestoffer jævnt fordelt i blækket, skal der tilsættes emulgator for at gøre farvestoffet pakket ind med en speciel harpikskomponent. Ved hjælp af en lille mængde hydrofile partikler på harpikslaget skal blækket emulgeres, og farvestoffet skal suspenderes i blækket. Da farvestoffet ikke er opløseligt i vand, når printet møder vand, migrerer farvestoffet ikke med vand, og dets vandbestandighed er naturligvis væsentligt forbedret. Farvestoffet i pigmentblæk er generelt et stærkt knust mineral, og dets egen stabilitet er meget god. Derudover er det ydre lag af farvestoffet pakket ind med et harpikslag. Når man støder på sollys og ozon, er den første ting at ødelægge det ydre harpikslag, og det indre farvestof påvirkes ikke, så det er ikke let at falme.





